Dampspærre
 
Af Bygningsreglementet (BR10) fremgår af kapitel 4.6 Fugt og holdbarhed stk. 2 "Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften." Dette fortolkes i SBI - Anvisning 230 "Anvisning om Bygningsreglement 2010" således:
"Kondens og dampspærre
Kondens i bygningskonstruktioner optræder primært, når fugt fra indeluften trænger ud i konstruktionerne, hvor den kan kondensere på kolde overflader eller i kolde materialer. For at hindre fugtstrømning skal varmeisolerende bygningsdele være luft- og diffusionstætte på den varme side af isoleringen."


Fugt i bygningskonstruktioner kan have flere årsager:
1.   Fugttransport som følge af vanddampdiffusion.
2.   Fugttransport som følge af konvektion gennem utætheder i dampspærren og dennes tilslutninger og gennem-      føringer.
3.   Kapillarsugning i materialer.
4.   Kuldebroer, hvor inde luftens vanddamp kondenserer på den indvendige overflade.
5.   Byggefugt.
6.   Utætheder i klimaskærmen.

Ved dampspærreproblematikker har Blumensaat Fugt- og Byggeteknik Aps lang og tilbundsgående erfaring med rådgivning / skadesanalyse i konstruktioner, hvor der er indbygget Hygrodiode / fugtadaptive dampspærre.
I de senere år er der kommet flere forskellige typer fugtadaptive dampspærre på markedet, (IcoVario, Isover Vario, Raw Intello med flere). Ved anvendelse af fugtadaptive dampspærre kræver det special viden, for at kunne udnyttet disse dampspærres specielle egenskaber optimalt